Share the Line

Jeg har først nu fået øjnene op for den geniale opfindelse og implementering af Sharelines, og jeg er helt oppe i det knaldrøde social-media-nørde felt over det.

Konceptet kom op i mit Twitter-feed, da en kollega delte dette link

Det er ikke selve artiklen jeg finder særlig interessant, men derimod den boks under billedet, der hedder “Sharelines”.

Her har LA Times tænkt sin historie videre fra udgivelsen. De har giver brugeren mulighed for let at dele de vigtigste pointer fra den artikel vedkommende lige har læst, og jeg er vild med det. Det er den ultimative call to action i forhold til at tage sin historie videre.

sharelines1

Men det stopper ikke der.

I samme tråd på Twitter kommer Den Fri ind i kampen og viser muskler. De har nemlig implementeret en funktion der gør, at hvis man markerer et stykke tekst i deres artikel, popper der en lille talebobbel op, hvor man kan dele netop den bid man har markeret

Prøv det selv lige her og ignorer igen artiklens indhold.

Det er en helt genial lille stykke funktionalitet. Det er præcis det man typisk vil gøre, når man kopierer en lille bid af en artikel. Derudover kan man så selv bestemme, hvilken del af artiklen man vil dele, og det er nemmere end at finde en Starbucks i NYC. Det er skønt.

sharelines2

Jeg ville bare lige dele min begejstring for denne lille bid kode. Mest fordi jeg lige har opdaget det, og jeg er glad for, at vi får integreret sociale medier mere og mere i vores nyheder.