TV-branchen: 2019 på sociale medier
Hvordan gik det for Danmarks forskellige TV-kanaler på de sociale medier i 2019?
Det har jeg trukket lidt tal og data på (Igennem værktøjet Crowdtangle), så vi kan gøre status på endnu et år, hvor de sociale medier har rykket sig langt i forhold til sidste år.
Disclaimer: Disse tal gælder kun Facebook, perioden som dataen er trukket fra hedder 31/13/2018-30/12/2019, og Crowdtangle kan kun se offentlig data – og derfor ikke tage højde for, om der er puttet penge bag nogle af opslagene.
Hvem taler vi om?
For lige at få på plads hvem vi har med i graferne, kommer her en lille oversigt over de TV-kanaler, som jeg har valgt at tage med i analysen. Jeg har ikke taget internationle tjenester som Netflix og HBO med, fordi de simpelthen har en så stor international volumen, at det bliver umuligt at kigge på de danske kanaler alene. Så listen ser således ud:
Hvordan ser det ud med væksten af følgere?
Den mest basale måde at tage temperaturen på de danske TV-kanalers Facebooksider er at se på væksten af følgere. Og her er udviklingen positiv med en tilvækst på 11,76% eller cirka 209.900 nye følgere på tværs af siderne.
Højdespringerne på listen tæller TV 2 ZULU, TV 2, DR2 og Viaplay, som gør det virkelig flot både totalt og procentvis nye følgere. Der er ved at blive skabt et solidt brandt på den relativt nye streamingtjeneste.
I TV-branchen ser det altså ikke ud til, at vi er ved at udtømme markedet for nye kontakter. Der er stadig vækst i kontakterne – i hvert fald på Facebook.
Hvor mange gange har hver side udgivet?
Hvis vi så zoomer ind på den volumen de forskellige sider udkommer med, så landet vi på cirka 29.000 opslag på tværs af siderne i 2019. Samtidig ser vi en tydelig forskel i, om de bliver drevet som nyhedssider eller som brandskabene sider.
TV 2 NEWS, TV 2 SPORT og TV2 SPORT står tilsammen for cirka 73% af alle udgivne opslag blandt TV-kanalerne i 2019. Og ud over disse tre er det kun 6eren og Canal 9 der har udgivet over 1000 opslag. Det er værd at huske på, når vi skal kigge på interaction-rate senere.
Jeg synes at det er specielt imponerende at TV 2 ZULU har fået en høj vækst i følgere samtidig med at have udgivet relativt få opslag sammenlignet med konkurrenterne.
Hvor mange interaktioner gav det så?
Når vi så skal til at kigge på, om det indhold siderne udgiver rent faktisk er noget som følgerne er interesserede i, så er en god indikator selvfølgelig om de interagerer med opslagene.
I 2019 blev det til cirka 8.620.000 interaktioner på siderne. Der er stor overvægt af reactions/likes, men kommentarer er også en stor driver.
Det er også værd at bemærk det klassiske “badekar” i midten af året, som vi ofte ser i TV-branchen. Det bevidner at de fleste kanaler stadig ikke lægger store programmer og satsninger i sommerferien – og derfor ikke har lige så meget kvalitetsindhold som resten af året.
Ikke overraskende er det de største sider der står for flest totale interaktioner. Og som nævnt før, så får man selvfølgelig flere interaktioner ved at have en høj frekvens af indhold. Så sider som TV 2 SPORT og TV 2 NEWS ligger højt, blandt andet fordi de poster mange gange flere end de øvrige sider. Her er et bemærkelsesværdigt at TV3 SPORT ikke høster så mange interaktioner på trods af den store volumen.
Og så er det imponerende at se sider som DR2 og TV 2 ZULU være så godt med, selvom udgivelsesfrekvensen er relativ lav. Det kunne indikerer, at de formår at lave indhold som følgerne opfatter som kvalitet.
Hvor stor var interaction-raten så?
Hvis vi så kigger på interaction-raten – altså hvor mange interaktioner man har fået per følger på siden – så giver det et billede af, hvor meget følgerskaren interagerer med indholdet.
Og her ser billedet således ud:
Her ser vi tydeligt effekten af at poste over 1000 gange i året. TV 2 SPORT, TV 2 NEWS og TV3 SPORT ligger langt nede på interaction-rate, mens kanaler som DR2 og TV 2 CHARLIE ligger højt.
I toppen finder vi overraskende nok DK4, som formår at aktivere deres følgere bedre end de fleste. Her hjælper det selvfølgelig også, at siden er relativt lille – og at der derfor ikke skal lige så mange interaktioner til løfte interaction-raten, som på de øvrige sider.
Hvor mange videovisninger havde hver side?
Til slut kigger vi nærmere på, hvor mange videoafspilninger siderne havde. Og i 2019 blev det til 4439 videoer med i alt 424.130.000 afspilninger på tværs af siderne.
Her er det værd at bemærke, at 380.280.000 af dem kommer fra sidernes opslag, mens kun 43.850.000 kommer fra delinger. Det er altså stadig på selve opslagene, at der bliver hentet flest afspilninger.
Add description
TV-husene lever jo at levende billeder, så der er naturligt mange video-opslag på siderne. Dog med undtagelse af de mere artikelbårne sider som TV 2 SPORT og TV 2 NEWS, som begge ligger under 100 videoer, selvom de har tusindvis af opslag.
I toppen ligger kanaler som DR1, TV 2, DR3, DR2, TV 2 ZULU og Kanal 5 der alle har +35.000.000 afspilninger på deres sider.
Så er det gået godt for TV-kanalerne på Facebook i 2019?
Det kommer selvfølgelig meget an på, hvad målet med hver kanals tilstedeværelse på de sociale medier er. Men vi kan i hvert fald se, at platformen stadig er i vækst, og at brugerne gerne vil bruge tid på kvalitetsindhold fra mediehusene.
Og uden at kende budgetterne bag hver kanal, vil jeg også gerne lægge hoved på blokken og sige, at organisk social ikke er dødt i TV-branchen.
Tak fordi du læste med.