Nyhederne er hvad du klikker på — så stop dig selv

”Dit ansigt vil selvdetonere, når du ser hvad betjenten gjorde, ”WHAT! Skete det lige”. Du kender overskriften. Clickbait, scumbait og clickwhoring skaber et newsfeed, der er ligeså irriterende som royale fester er for prinsgemalen.

Vi hader alle sammen de lokkende rubrikker og forunderlige billeder, der er rykket længere og længere ind i vores nyhedsstrømme, vores forum-forsider og vores Twitter-feeds.

Vi taler om overskrifter med manglende punchlines, der har til formål at manipulere dig til at klikke på indhold, som lover meget og holder lidt. En slags redaktionel narrefisse.

nyhedklik

De er ikke nye. Vi kender dem fra TV (”se med efter pausen — hvor Niarn og U$O prøver spørgsmålet til 2.000 kroner igen”) og fra alle afkroge af internettet. Argumentet for de vildledende rubrikker er dog altid det samme: ”men det virker..”.

Jeg stemmer for, at vi, som internetforbrugere forsøger, at ændre det argument.

Som brugere af internettet er vi en del af en form for direkte demokrati, hvor vi kan ”stemme” på det indhold vi ønsker, at vores internet skal indeholde igennem vores klik. Hvis vi klikker på den seneste version af ”..og du gætter aldrig hvad der så skete”, så bekræfter vi også udgiveren i, at det indhold ”virker”.

Jeg skriver virker i citationstegn, fordi der ofte bliver målt på kliks alene, når vi snakker KPIer for traditionelle medier. En tankegang der er så forældet, at Gravballe-manden havde det med i sit plancheshow i agoraen.

Klikket er nemlig ikke en gangbar valuta, for den almindelige internetbruger.

Derfor stemmer jeg for, at vi sætter os ned og begynder at tænke over, hvad vores klik betyder. Vi har magten til sammen, at ændre på den måde vores internet ser ud igennem vores klik eller mangel på samme.

Det er selvfølgelig ikke kun vores ansvar som brugere, at forme det indhold vi får smidt i hovedet, når vi skøjter rundt på internettets glat-is. Virksomhederne og medierne har også deres del, men på internettet har vi muligheden for at råbe lige så højt, som de andre og forhåbentligvis råbe noget mere begavet.

Pointen med mit indlæg er: Hvis du elsker det, klik! Hvis du vil undersøge det, klik! Hvis du er nysgerrig, klik! Men vær klar over, at dit klik har en betydning og er med til at bekræfte den form for indhold du klikker på.

Share the Line

Jeg har først nu fået øjnene op for den geniale opfindelse og implementering af Sharelines, og jeg er helt oppe i det knaldrøde social-media-nørde felt over det.

Konceptet kom op i mit Twitter-feed, da en kollega delte dette link

Det er ikke selve artiklen jeg finder særlig interessant, men derimod den boks under billedet, der hedder “Sharelines”.

Her har LA Times tænkt sin historie videre fra udgivelsen. De har giver brugeren mulighed for let at dele de vigtigste pointer fra den artikel vedkommende lige har læst, og jeg er vild med det. Det er den ultimative call to action i forhold til at tage sin historie videre.

sharelines1

Men det stopper ikke der.

I samme tråd på Twitter kommer Den Fri ind i kampen og viser muskler. De har nemlig implementeret en funktion der gør, at hvis man markerer et stykke tekst i deres artikel, popper der en lille talebobbel op, hvor man kan dele netop den bid man har markeret

Prøv det selv lige her og ignorer igen artiklens indhold.

Det er en helt genial lille stykke funktionalitet. Det er præcis det man typisk vil gøre, når man kopierer en lille bid af en artikel. Derudover kan man så selv bestemme, hvilken del af artiklen man vil dele, og det er nemmere end at finde en Starbucks i NYC. Det er skønt.

sharelines2

Jeg ville bare lige dele min begejstring for denne lille bid kode. Mest fordi jeg lige har opdaget det, og jeg er glad for, at vi får integreret sociale medier mere og mere i vores nyheder.

3 basisværktøjer til brandmonitoring

Lige meget hvilket brand du beskæftiger dig med, vil der altid være nogen der snakker om dig på internettet. Det betyder at dine kunder og stakeholders diskuterer dit brand på nettet hele tiden, også når du ikke lytter med.

Der er altså potentielle muligheder for at forbedre dit brand og give dine kunder en god oplevelse, hvis du bruger noget tid og energi på at følge med i samtalen på nettet.

Ikke nødvendigvis for altid at blande sig, men for at indsamle data om dine kunder. Så kan du tage en bedre beslutning næste gang kundernes behov skal medtages.

Jeg er af den overbevisning, at alle brands burde lytte med, når der bliver talt om dem på internettet.

Derfor har jeg smidt en liste sammen af de første tre værktøjer, jeg ville tage i brug til at begynde at monitorere. Prioriteterne har været, at værktøjerne skal være nemme, overskuelige og gratis.

1. Google Alerts og Analytics

brandmonitor1

Google Alerts er det absolut første skridt du skal tage.

Det er gratis, og det er nemt. Grundlæggende lytter Alerts med på internettet på specielle keywords. Du sætter forskellige alarmer op, alt efter keyword, og Alerts giver dig en melding når det bliver nævnt. Det er så let, som det kan blive.

Derudover er Google analytics også altid godt til at holde styr på, hvordan folk klikker på dit site, og hvilke dele der er populære (og upopulære). Her kan der virkelig hentes data til argumenterne til dit næste møde.

Find det her

2. Tweetdeck

brandmonitor3

Hvis dit brand er på Twitter, kender du nok allerede til Tweetdeck. Selv hvis du ikke er på Twitter, er det bare et godt sted at lytte med.

Tweetdeck er en gratis løsning der lader dig holde styr på flere Twitter-brugere på samme tid. Det fede ved løsningen kommer dog i, at man kan sætte en masse forskellige søgninger op. Med et par søgninger på relevante keywords og hashtags, kan du komme rigtig langt med at følge med i debatten.

Fordelen på twitter er, at det er nemt at søge i content. Brugen af hashtags (#) og handles (@) gør det meget nemt at følge med. Den store ulempe er dog, at det ikke er mange i lille Danmark der har fået øjenene op for Twitter.

Det betyder ikke at du skal ignorere kanalen. Det er tit nogle potente influencers, der benytter Twittersfæren til at lufte deres meninger og her kan du få værdifuld information om dine kunder eller din målgruppe.

Der er selvfølgelig mange andre social media kanaler du skal følge med i. Tweetdeck er bare et godt sted at starte, hvis Twitter har nogen interesse for dit brand.

Find det her

 

3. Mention

brandmonitor2

Det sidste værktøj jeg vil anbefale er Mention.

Mention er et vældig simpelt program der, ligesom Alerts, lytter med på hele internettet når dine keywords bliver nævnt. Det har et dejligt overskueligt interface og kan give dig notifikationer direkte i programmet, i stedet for på mail.

Der er en hel del flere muligheder for at gøre alarmerne i Mention mere personlige end i Google Alerts. Det gør det nemmere at finde præcis det du leder efter. Derudover fungerer det også lidt bedre, når det er vigtigt, at du får dine notifikationer i real time. En solid gratis løsning til at lytte med når dit brand bliver omtalt.

Find det her

Jeg håber du kan bruge listen til noget. Næste skridt er så, at afsætte tid og energi til at deltage i de samtaler du finder på en fordelagtig måde.